Kan man have persille-cravings?
Ja, jeg kan. Især her om vinteren. Måske har min krop et skjult minde om de store mængder af klorofyl, jern, K-, C-, A-vitamin og alle de andre vitaminer og mineraler, der er i denne super næringsholdige krydderurt.
Selv om 100 g persille f.eks indeholder over 400% af det anbefalede daglige indtag af C-vitamin, så skal der spises skal der spises meget persille for at en effekt, når man er i underskud. Derfor laver jeg denne dressing/pesto, der gør det let at spise meget af det.
Meget af den salat vi køber her om vinteren er allerede træt og halvvissen, når den når frem til supermarkedernes hylder og der er brug for en god dressing til at sætte liv i det. (20 min i det basiske vand fra min ioniser giver i øvrigt også liv tilbage i grøntsagerne)
Persilledressing
Når persillen blendes ind i en dressing/pesto, svinder en bakke ind til næsten ingenting og jeg spiser let 25 g persille ved et enkelt måltid. Sammen med citron, hvidløg og masser af god olivenolie giver den smag, næring og mæthed, så vi undgår at være sultne igen 1 time efter måltidet.
De største bakker med økologisk persille kan jeg købe i den lokale Superbrugsen. Det ser ud af meget, men når det først er blendet med hvidløg, olie, citron og salt og evt. lidt nødder, er det svundet ind til en portion, der bliver spist på de 3-4 dage, det kan holde sig i køleskabet.
De grove stilke har det med at sno sig om kniven i foodprocessoren, så jeg piller de største stilke fra og hakker resten en smule, inden jeg blender det. Ellers er det bare i med alle ingredienser og vupti, din vitamin-bombe er klar.
1 fed hvidløg
1 bakke persille (75 g)
saften af 1 citron
1-2 dl. god økologisk jomfruolivenolie alt efter hvilken konsistens du ønsker
25 g hasselnødder eller mandler (udblødes 6-8 timer)
Salt
Jeg vil meget gerne høre fra dig. Du kan f.eks. poste en kommentar i feltet herunder :-)