Strandkål
Strandkål
Min ferie er startet. Jeg nyder et par dage i vores sommerhus på Røsnæs, hvor naturen er lige uden for døren. Roen kommer på, når jeg går på jagt efter spiselige urter og blomster og eksperimenterer med dem i køkkenet: strandkål i min juice, hybenblade i chia-kokos-dessert. Jeg har hygget mig med en hjemmeside om vild mad: vildmad.dk og instagramprofilen: vilderaavarer hjælper mig til at finde de rigtige ting, der er i naturen lige nu og forskellige måder at bruge dem på. Der er også en app på min iPhone, der hedder Vild mad, så jeg føler mig godt klædt på.
Strandkålen har jeg prøvet før. Det er en grov grøntsag, grovere end grønkålen som vi efterhånden er vant til. i Hvert fald på denne årstid. De grove fibre kan ikke fordøjes som de er, men strandkålen indbyder heller ikke til at blive spist rå.
Jeg har endnu ikke prøvet de unge skud den sætter om foråret, som skulle være de lækreste, asparges-agtige i smagen. Det må blive næste år. Den voksne kål har en bitter smag, som bliver stærkere i løbet af sæsonen, jo større og grovere bladene bliver.
Strandkålen er en hårdfør plante, der trives I den saltholdige jord ved stranden. På grund af voksestedet er næringsindholdet unikt af mineraler bl.a. jod, sulfur, jern, mangan og sporstoffer. Der er masser af C-vitamin i planten og den har været brugt mod skørbug i gamle dage.
Kål er sundt og fordi strandkålen vokser i den salte jord på stranden har en et unikt mineralindhold.
Det høje C-vitamin-indhold har fået æren for, at strandkål er så godt mod skørbug, men mon det særlige mineralindhold, bl.a. jod, er med til at gøre det så sundt?
Nyrerne stimuleres, immunforsvaret boostes, stofskiftet forbedres, hormonerne balanceres og ikke mindst vores fordøjelse forbedres af strandkål.
Alt på strandkålen er spiseligt, det lækreste skulle være de små skud den får om foråret. Dem har jeg stadig til gode.
Strandkål i tynde strimler blancheret eller vendt på en pande med kokosolie og salt smager rigtig fint.
Bladene kan juices, men den bitre smag kan blive for fremtrædende. Så brug også her de små blade og prøv at blande med andre basedannende grøntsager som agurk, kinakål, bladselleri, citron og lidt ingefær.
Jeg glæder mig til at prøve de friske skud fra strandkålen til næste forår, men stor-nyder jeg sommeren.